» Om os  » Aarhus School of Engineering 

Aarhus School of Engineering

 

 

Aarhus School of Engineering (ASE) er den overordnede paraply for alle ingeniøruddannelser i Århus, herunder Ingeniørhøjskolens diplomingeniøruddannelser, Aarhus Universitets civilingeniøruddannelser og tekniske bacheloruddannelser. 

Aarhus School of Engineering samler tillige de to institutioners udviklings- og forskningsaktiviteter inden for det teknisk-videnskabelige område.

 
Aarhus School of Engineering er etableret i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet. Aarhus School of Engineering er tilknyttet Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet gennem fakultetets center for ingeniørvidenskab (CIV).
 
Undervisning, udvikling og forskning finder sted både i Ingeniørhøjskolens lokaler på Dalgas Avenue og universitetets lokaler i Center for Idræt samt ved Ringgaden.
 
Rektor for Ingeniørhøjskolen Ove Poulsen er direktør og daglig leder af Aarhus School of Engineering, samtidig med at han er rektor på Ingeniørhøjskolen. 
 
» Læs mere om Aarhus School of Engineering på www.ase.au.dk (på engelsk)
 
 

 

 

11-06-2010/