» Til medarbejdere  » Medarbejderhåndbog  » Barns 1. og 2. sygedag 

Barns 1. og 2. sygedag

 

Finansministeriet og centralorganisationerne har som led i overenskomstforhandlingerne i foråret 2008 aftalt, at muligheden for hel eller delvis tjenestefrihed med løn i forbindelse med barns sygdom med virkning fra 1. oktober 2008 udvides til også at gælde barnets 2. sygedag.

 
Finansministeriet har udgivet cirkulære af 10. juni 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager og heri fremgår det, at muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere.
 
Ansættelsesmyndigheden kan give hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når 
  • Hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt
  • Forholdende på tjenestestedet tillader det
  • Barnet er under 18 år og
  • Barnet er hjemmeværende 
Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
 
Forældre kan derfor også dele de 2 dage mellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
 
Husk at registrere, når du afholder barnets 1. og 2. sygedag.
» Link til cirkulære om "Tjenstefrihed af familiemæssi