» Om os  » Katrinebjerg Campus  » Nygaard-bygningen  » Biblioteket  

Biblioteket

 

 

Århus Tekniske Bibliotek på Katrinebjerg  

 
Ingeniørhøjskolen i Århus flytter aktiviteter til Katrinebjerg – derfor flytter en del af Århus Tekniske Bibliotek selvfølgelig også med!
 
» Se billeder fra biblioteket på Katrinebjerg
 
I et samarbejde med IT-biblioteket Katrinebjerg er vi flyttet i nye lokaler i Nygaard-bygningen (Finlandsgade 21). Foruden Datalogi og Informations- og Medievidenskab – der i dag udgør IT-Biblioteket – udgør Elektro, IKT, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi de faglige områder som biblioteket vil betjene.
 
Der er endvidere en klar forventning om, at Procesteknologi også vil blive en del af bibliotekets betjeningsområder i fremtiden.
 
Biblioteket er indrettet i et samarbejde med studerende, undervisere og bibliotekerne med den hensigt at skabe et inspirerende studie- og læringsmiljø. Der bliver forskellige typer af miljøer: stille- og soloarbejdspladser samt gruppearbejdspladser og afslapningspladser – alt sammen integreret på en hensigtsmæssig måde.
 
For studerende og ansatte er der adgang hele døgnet.
I den bemandede åbningstid er der offentlig adgang til biblioteket.
 
Det betyder, at færdiguddannede ingeniører og firmaer stadigvæk kan benytte biblioteket – præcis som nu på Dalgas Avenue 2! Dét er der allerede flere mindre virksomheder der allerede har gavn af, og vi håber at kunne tiltrække endnu flere, ved at placere os midt i IT-byen Katrinebjerg.
 

 

» Spørgsmål kan sendes via kontaktboksen på denne side