» Uddannelser  » Diplomingeniør 3½ år 

Diplomingeniør 3½ år

 

 

På Ingeniørhøjskolen kan du læse 8 forskellige diplomingeniøruddannelser inden for forskellige fagområder. 

 

Uddannelsen tager 3,5 år, og studietiden omfatter et halvt års lønnet praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. I menuen til venstre kan du læse om de enkelte studieretninger.

 

På diplomingeniørstudiet har du forskellige muligheder for at specialisere dig inden for netop det, du finder spændende. Som færdig diplomingeniør kan du vælge at gå direkte ud i arbejde, eller du kan læse videre til civilingeniør, hvilket tager yderligere 2 år.

 

Diplomingeniøruddannelserne på Ingeniørhøjskolen i Århus er anvendelsesorienterede og udviklingsbaserede uddannelser. Det betyder, at du i hele dit studieforløb kommer til at anvende din teoretiske viden til at løse problemstillinger fra virkelighedens verden. Uddannelserne følger det såkaldte CDIO-princip, hvor projektarbejdet gennemløber de samme faser som et typisk ingeniørprojekt:
  • C står for Conceive eller erkendelse. Det er fasen, hvor idéer opstår og de overordnede problemer og mål beskrives (problemformulering)
  • D står for Design; ud af mange mulige løsninger vælges én til detaljeret beregning og dokumentation
  • I (Implement) og O (Operate) er de faser, hvor produktet bliver fremstillet, testet og anvendt i praksis
CDIO-principperne er med til at sikre, at studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus får en tydelig erhvervsrettet uddannelsesprofil.
 

Uddannelsen som diplomingeniør er opbygget på denne måde:

 

Kan du komme ind på studiet?

For at starte på diplomingeniøruddannelserne skal du have en gymnasial eksamen eller Ingeniørhøjskolens adgangskursus med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi. Hvis du ikke har det rette niveau, tilbyder vi adgangskursus, der giver de nødvendige teoretiske forudsætninger.

 

» Klik her hvis du vil læse mere om adgangskursus

 

Læs videre til civilingeniør 

Som diplomingeniør har du mulighed for at fortsætte studiet og læse til civilingeniør, hvilket tager to år ekstra. I Århus kan du blive civilingeniør inden for 8 forskellige retninger. 


» Klik her hvis du vil læse mere om at blive civilingeniør i Århus

 

Mød vores studerende

Der går omkring over 1.500 studerende på Ingeniørhøjskolen med mange forskellige baggrunde - lige fra studenter og HTX'ere til tidligere håndværkere og faglærte. Knap en tredjedel af de nystartede studerende på skolen er piger.

 

» Klik her, hvis du vil læse nogle af vores studerendes egne beretninger om skolen og studiet

 

 
 

01-02-2012/amm