Eksamen
- IT-services
- Undervisning- og feriekalender
- Kursuskatalog
- Praktiske informationer
- Om din studieretning
- Selvbetjening
- Regelsæt for studerende
- Studiekontoret
- Studievejledning
- Internationale muligheder
- Mentorordninger
- Kantine, bibliotek og boglade
- Studiemiljø på IHA
- Til dimittender
- IHA Jobbank
- Job og studiejob
Information om eksamen på Ingeniørhøjskolen i Aarhus
Eksamensplan
Du finder eksamensplaner samt rækkefølgelister i menuen til venstre på din CampusNet-forside under ”Eksamen” og ”Fildeling”.
Du får en CampusNet-meddelelse, når første version af eksamensplanen offentliggøres. Efterfølgende er det dit eget ansvar at holde øje med nye versioner.
Rækkefølgelister finder du løbende på CampusNet i gruppen ”Eksamen”. Du skal selv holde øje med disse, samt med eventuelle nye versioner. Der kan ske ændringer i rækkefølgelisterne indtil sidste dag før eksamen.
Eksamenstilmelding
Tilmelding til ordinære eksaminer
Studiekontoret melder automatisk alle studerende til eksamen i de kurser, hvor de er STADS-tilmeldt undervisningen. Dette sker den 1/10 og den 1/3. Du vil modtage en CampusNet-meddelelse om dine eksamenstilmeldinger. Det er vigtigt, at du selv kontrollerer, at tilmeldingerne er korrekte.
Tilmelding til ordinære eksaminer (2. og 3. forsøg) uden at man har fulgt undervisningen
For studerende, der ikke er tilmeldt et kursus, men blot ønsker at gå til eksamen igen i et ikke-bestået kursus, gælder følgende datoer:
- 15. september - 1. oktober (tilmelding til midtvejs- og vintereksamen i ikke-beståede kurser)
- 15. februar - 1. marts (tilmelding til midtvejs- og sommereksamen)
Tilmelding til reeksaminer
Hvis du ikke har bestået en eksamen, kan du tilmelde dig reeksamen i kurset. Du skal have deltaget i den ordinære eksamen for at kunne tilmelde dig reeksamen.
Du kan højst indstille dig til den samme eksamen tre gange, med mindre særlige forhold gør sig gældende. I givet fald skal du søge Studielederen om dispensation til yderligere eksamensforsøg. Hvis du allerede har bestået et kursus, har du ikke mulighed for reeksaminiation.
Reeksamen efter sommereksamen
I de kurser, hvor der tilbydes reeksamen efter sommereksamen, er reeksamen altid placeret i august; onsdag til tirsdag umiddelbart før 1. semester starter. Tilmelding til reeksamen finder sted på STADS-selvbetjening senest dagen før dimission.
Studerende, som i øvrigt kan dimittere i det indeværende semester, men som ikke består den ordinære eksamen i et eller flere tilvalgskurser, har krav på en reeksamen i disse. Reeksamen vil også her blive afholdt i august som beskrevet ovenfor.
Reeksamen efter vintereksamen
I de kurser, hvor der tilbydes reeksamen efter vintereksamen, er reeksamen altid placeret i uge 4.
Tilmelding til reeksamen finder sted på STADS-selvbetjening hurtigst muligt efter afholdt eksamen og senest fredag i uge 3.
Studerende, som i øvrigt kan dimittere i det indeværende semester, men som ikke består den ordinære eksamen i et eller flere tilvalgskurser, har krav på en reeksamen i disse. Reeksamen vil også her blive afholdt i uge 4 som beskrevet ovenfor.
HUSK at det er dit eget ansvar at sikre, at dine eksamenstilmeldinger er korrekte! Dette kontrollerer du via STADS-selvbetjening.
Har du problemer i forbindelse med tilmeldingen, skal du kontakte Studiekontoret så hurtigt som muligt.
Eksamensafmelding
Afmelding af eksamen skal ske via STADS selvbetjening. Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er 5 hverdage før kursets første eksamensdag. Det gælder også, selvom du først selv skal op på et senere tidspunkt. Ved for sen afmelding bruger du et eksamensforsøg.
Projektkurser og godkendelseskurser kan senest afmeldes en måned inde i semestret. Dette skal ske pr. e-mail til Studiekontoret.
Du skal have deltaget i den ordinære eksamen for at kunne gå til reeksamen.
Eksamensresultater
Du kan se dit eksamensresultat på STADS selvbetjening, så snart det er registreret.
» Link til STADS-selvbetjening
Elektronisk aflevering ved skriftlig eksamen
Se link vedr. skriftlig eksamen med mulighed for elektronisk aflevering:. Det fremgår af kursuskataloget for det enkelte kursus hvilke hjælpemidler, du må medbringe til eksamen.
Ansøgning om ændrede prøvevilkår
Ansøgning om ændrede prøvevilkår ved eksamen for studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, for studerende med andet modersmål end dansk og for studerende med tilsvarende vanskeligheder, skal indsendes i god tid inden eksamen - dog senest i fht. nedenstående frister:
- sommereksamen: 1. maj
- midtvejs, efterår: 1. oktober
- vintereksamen: 1. november
- midtvejs, forår: 1. marts
Efter disse frister er det kun muligt at søge om forlænget tid som følge af en akut opstået situation/sygdom.
» Ansøgningen skal sendes elektronisk til studielederen via dette link
Sygdom i forbindelse med eksamen
Hvis du bliver forhindret i at deltage i en eksamen pga. sygdom, skal du ses af en læge på eksamensdagen, og du skal hurtigst muligt aflevere dokumentation på sygdommen fra din læge. Studielederen vil herefter tage stilling til, om dit eksamensforsøg kan annulleres.
Hvis du bliver syg under en eksamen, skal du henvende dig til den tilsynsførende. Hvis du herefter afbryder din eksamen, skal du ligeledes samme dag kontakte din læge for at få dokumentation på sygdommen.
Eksamenssnyd er en alvorlig sag
Snyd til eksamen kan have meget alvorlige konsekvenser. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, vil blive bortvist fra prøven.
Klage over eksamen
Skriftlige prøver
Hvis du har spørgsmål til den skriftlige besvarelse, er der mulighed for at se den igennem sammen med studielederen for den pågældende studieretning. Hvis du ønsker at klage, sker dette i henhold til bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010. Den skriftlige klage afleveres på studiekontoret.
Mundtlige prøver
Hvis du efter prøvens afslutning har spørgsmål vedrørende en mundtlig prøve, kan du henvende dig til studielederen for den pågældende studieretning. Hvis du ønsker at klage, sker dette ligeledes i henhold til bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010. Den skriftlige klage afleveres på studiekontoret.