Hjemmelavet Segway
Studerende: Jesper Aagard Vuholm og Daniel Christoffersen
Med hjælp fra blandt andet en elektrisk kørestol har to ingeniørstuderende bygget deres egen SegWay op fra bunden. Det er sket som led i bachelorprojektet på diplomingeniørstudiet i informations- og kommunikatiosnteknologi.
De studerendes SegWay ligner mest af alt ligner et motoriseret løbehjul, men er faktisk
et 2-hjulet-selvbalancerende transportmiddel, som man kan styre styrer med balancens kraft.
"Når du skal fremad, laver du en lille overbalance med din vægt. Det opfanger systemet, som så reagerer ved at køre fremad for at rette op på ubalancen. Det samme gælder for at køre bagud,” fortæller Jesper Aagaard Vuholm.
De studerende har bygget deres SegWay op fra bunden. Det gælder både med hensyn til den installerede software og selve konstruktionen, der blev skabt med hjælp fra Ingeniørhøjskolens metalværksted.

”Hele processen har været både sjov og udfordrende. Vi skulle lave en konstruktion, finde noget mekanik, som for eksempel motor og gearing. Desuden skulle der laves noget elektronik til styring af motorerne og så videre," siger Daniel Christoffersen.
"Så for ikke at gabe over mere end vi kunne tygge, besluttede vi os for at finde de ting, som vi ikke har kompetencer til at lave selv, i færdige moduler. Så kunne vi også bedre koncentrere os om de ting som vi ved noget om”, fortsætter han.
Et firma, som producerer elektriske kørestole donerede en model, og i den fandt de studerende meget af råmaterialet til deres SegWay. Lige fra hjul til gear og motor og motorkontrollere. Herfra kastede de sig så over udviklingen af selve softwaren, som gør det muligt at køre på SegWayen.
» Se video med SegWay. Bemærk - høj musik på klippet. (download 9 MB)