» Erhvervssamarbejde  » Strategic Partner  » IBM Danmark 

IBM Danmark

 

IBM har eksisteret i 100 år og er i dag verdens største IT-virksomhed med omkring 400.000 medarbejdere på verdensplan, heraf 4000 i Danmark. Vi er den førende virksomhed i Danmark inden for informationsteknologiske produkter, løsninger og serviceydelser.  Vores primære forretningsområder i Danmark er IT-services, som blandt andet dækker over udvikling og drift af IT-systemer, konsulentydelser og salg af software. I Danmark har vi i dag kontorer omkring København, Odense og Århus.

 

Vores værdier

IBM’s værdier ligger bag alt hvad vi foretager os, og bag alle de valg, vi som IBM’ere træffer på IBM’s vegne. Men værdiernes virkelige betydning kommer til udtryk, når vi anvender dem i vores arbejde og i vores kommunikation med omverdenen. Vores handlinger styres således af disse værdier:

  • Fokus på kundens succes

  • Innovation, der gør en forskel – både for vores virksomhed og for samfundet

  • Tillid og personligt ansvar i alle forhold 

Innovation der gør en forskel

Innovation er en stor del af IBM og måden vi arbejder og tænker på. Innovation er nytænkning, som skaber værdi for samfundet og for vores kunder og dermed også for os som virksomhed. Vi bruger innovation til at hjælpe samfundet og vores kunder med at løse forskellige problemstillinger. Vores arbejde med innovative løsninger kommer blandt andet til udtryk gennem EDISON-projektet, som IBM indgår i. EDISON-projektet går ud på at opsamle den overskydende vindenergi i el-bilers batterier.

 

Studentermedarbejder hos IBM

Som studentermedarbejder hos IBM har du mulighed for at blive en af fremtidens ledestjerner og få mulighed for at være en del af noget stort der kan forme din fremtidige karriere. Vi søger altid mennesker med relevante kompetencer, som kan arbejde selvstændigt og målrettet. Til gengæld tilbyder vi dig et spændende studiejob med masser af udfordringer, hvor du vil blive påskønnet og belønnet for det arbejde du udfører. Som studentermedarbejder hos IBM har du mulighed for at beskæftige dig med alt fra teknisk orienterede projekter til mere salgsorienterede eller administrative opgaver.

  • Vi ønsker, at du finder din egen niche hos os.

  • Vi ønsker, at du er motiveret og fremtidssorienteret.

  • Vi ønsker, at du tager ansvar for din egen karriere.

Mangfoldighed er en stor del af hvem vi er som virksomhed og hvordan vi ser på vores medarbejdere. Vi anerkender og værdsætter individuelle forskelle. Derfor er IBM en arbejdsplads med forskellige typer medarbejdere og du vil hurtigt opleve åbenhed overalt. Hos IBM mener vi, at vi sammen kan gøre mere, end vi hver især kan gøre alene.

 

 

 

 

12-04-2011/hs