Integreret energidesign
Ingeniørhøjskolen i Århus deltager i et treårigt EU-projekt inden for Integreret Energi Design I Offentlige Bygninger. Projektet løber i perioden 2007-2010.
I EU anvendes i dag en meget stor mængde energi på at opretholde et tilfredsstillende indeklima i bygninger. Nationale bygningsdirektiver fokuserer derfor i høj grad på driftsenergiforbrug og indeklima. I praksis kan det dog være svært for designere at få god arkitektur til at gå hånd i hånd med lavt energiforbrug og godt indeklima.
Erfaringerne viser imidlertid at, IED-designet byggeris energiforbrug typisk ligger 40-50% lavere en for traditionelt byggeri. Men branchen efterlyser systematiske designværktøjer, der kan fremme processen og helhedstankegangen indenfor IED.
Projektets hovedformål er derfor at udvikle praktisk anvendelige design guidelines, der fokuserer på passive energiteknikker, godt indeklima og økonomisk rentabilitet.
Projektets primære målgruppe er offentlige bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører. De udviklede metoder og værktøjer vil blive realiseret i 12 konkrete bygningsprojekter i de 6 deltagerlande. I hvert deltagerland afholdes en række seminarer, workshops og konferencer, hvor resultaterne af de 12 demonstrationsprojekter vil blive formidlet til branchens aktører.
I Danmark vil de to demonstrationsprojektet blive designet i samarbejde mellem Esbensen Rådg. Ing., Hennings Larsens Tegnestue, Selskabet for Bæredygtig Arkitektur og Ingeniørhøjskolen i Århus.
Ingeniørhøjskolen er projektleder på informations- og undervisningsaktiviteterne og deltager ved udvikling af IED-designværktøjerne, herunder udvikling af internet-baseret database.
Samlet projektøkonomi: 1.256.407 Euro.
Projektets parter
Esbensen Rådgivende Ingeniører, DK
Ingeniørhøjskolen i Århus, DK
National Energy Conservation Agency; PL
National and Kapodistian
Austian Energy Agency, A
Projektet gennemføres med 50% støtte fra fra EU, Intelligent Energy Europe under SAVE-programmet. Yderligere oplysninger om SAVE og projektet kan findes på: http://ec.europa.eu/energy/intelligent/projects/save_en.htm
Yderligere oplysninger
Udviklingschef,
Indeklima- og energimålinger
Ingeniørhøjskolen i Århus gennemfører indeklima- og energimålinger ved aflevering af nybyggeri og i forbindelse med indeklimaundersøgelser i eksisterende byggeri.
Målingerne benyttes i en systematisk vidensopsamling I forhold til sammenhæng mellem energiforbrug og indeklima, for forskellige bygningstyper, og den konkrete bygnings form, tekniske løsninger, brugere, mm.
Indeklimaforum er et samarbejdsprojekt der mellem Rambøll og Ingeniørhøjskolen. Projektets formål er at gennemføre indeklimamålinger I forbindelse med analyse af indeklima og energiforhold i alle bygningstyper.
Endvidere omfatter aftalen Ingeniørhøjskolens assistance med indeklimamålinger i forbindelse med gennemførelse af APV målinger. APV målinger gennemføres af Rambøll Management.
Projektets parter
Rambøll A/S, Rambøll Management
Ingeniørhøjskolen i Århus
Yderligere oplysninger
Udviklingschef,