» Til medarbejdere  » Internationale muligheder 

Internationale muligheder for medarbejdere

 

ERASMUS programmet (EU/EØS)

 
Under ERASMUS programmet har alle IHA ansatte mulighed for at tage på et ophold på én af vores ERASMUS partnerinstitutioner eller i en europæisk virksomhed. Dette kaldes Staff Training eller Teaching Staff Mobilty.
 
Du forventes endvidere på dit ophold at markedsføre IHA, dvs. orientere værtsinstitutionen eller virksomheden om IHAs internationale aktiviteter. Materiale til udlevering kan du få ved henvendelse på det Internationale Kontor.
 

Staff Training

Du har som ansat ved IHA mulighed for et Staff Training ophold af en varighed på 1-6 uger efter aftale med din fagleder eller din nærmeste leder. Du kan også vælge et ophold i en europæisk virksomhed.
 
Staff Training skal omfatte mindst én af følgende aktiviteter:   
  • Overførsel af viden og know-how
  • Faglig og praktisk opkvalificering  
  • Job-shadowing 

Hvis du ønsker at komme på Staff Training ophold på én af vores partnerinstitutioner bedes du aflevere skemaet "Request for staff training" i udfyldt tilstand til det Internationale Kontor. Skemaet vil blive videreformidlet til den ønskede institution. Du forventes selv at etablere kontakten, hvis du ønsker at tage på Staff Training i en virksomhed.

 

» Hent skemaet "Request for staff training" 

» Se her hvor du kan rejse hen. Liste over Ingeniørhøjskolens partnerinstitutioner

 

Inden afrejse forventes du at udfylde skemaet "Staff training", og når alle parter har underskrevet, afleveres der et eksemplar på IHAs Internationale Kontor. Efter hjemkomst forventes du desuden at aflevere en kort rapport om opholdet til det Internationale Kontor.

» Workplan - "Staff training"

 

Teaching Staff Mobility

Du har som underviser ved IHA mulighed for at give gæsteforelæsninger ved at tage på Teaching Staff Moblity ophold ved én af vores partnerinstitutioner efter aftale med din fagleder. Opholdet kan vare fra 1-6 uger, hvor en uge svarer til minimum 5 timer.

 

Teaching Staff Mobility skal omfatte gæsteforelæsning(er), men møde med studerende og ansatte kan også være en del af aftalen.

 

Hvis du ønsker at komme på Teaching Staff Mobility ophold er det en god ide at tage kontakt til den institution, du ønsker at rejse til for at etablere en aftale. Hvis du ikke selv har en kontakt på den pågældende institution, er du velkommen til at henvende dig på det Internationale Kontor. 

» Se her hvor du kan rejse hen som underviser. Liste over partnerinstitutioner med lærerudvekslingsaftale 

 

Inden afrejse forventes du at udfylde nedenstående skema og når alle parter har underskrevet, afleveres der et eksemplar på IHAs Internationale Kontor.
» Lecture Programme, LLP/ERASMUS Teaching staff mobility 

 

 

Efter hjemkomst forventes du desuden at aflevere en kort rapport om opholdet til det Internationale Kontor.

 



Danmark-USA/Canada programmet

 

Under Danmark-USA/Canada-programmet kan der bevilges midler til undervisningsophold i USA eller Canada samt tilskud til oversøiske rejser med det formål at møde relevante samarbejdspartnere, der kan modtage studerende fra Danmark i studie- eller praktikophold.
 
Der kan indsendes ansøgninger om tilskud løbende. Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages i Styrelsen for International Uddannelse. Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøgningen er modtaget i styrelsen før opholdet i USA eller Canada påbegyndes. Ansøgninger udfyldes og indsendes af det Internationale Kontor på IHA.
 
Du forventes på dit ophold at markedsføre IHA, dvs. orientere værtsinstitutionen om IHAs internationale aktiviteter. Materiale til udlevering kan du få ved henvendelse på det Internationale Kontor.
 

Undervisningsophold

Du har som ansat ved IHA mulighed for at give gæsteforelæsninger ved at tage på et undervisningsophold i USA eller Canada efter aftale med din fagleder eller din nærmeste leder.
Hvis du ønsker at komme på undervisningsophold, er det en god ide at tage kontakt til den institution, du ønsker at rejse til for at etablere en aftale. Hvis du ikke selv har en kontakt på den pågældende institution, er du velkommen til at henvende dig på det Internationale Kontor.
 
Følgende bilag skal mailes til det Internationale Kontor på IHA, som udfylder og sender ansøgningen:
  1. Aftale med den amerikanske eller canadiske uddannelsesinstitution.
    Vedlæg dokumentation for at den amerikanske eller canadiske uddannelsesinstitution ønsker at modtage dig på undervisningsophold i den angivne periode. Dokumentationen kan bestå af en kopi, en underskrevet aftale mellem uddannelsesinstitutionerne for den pågældende underviser eller tilsvarende indgået aftale pr. e-mail.
  2. Kort program for opholdet, som beskriver indhold, f.eks. undervisning, jobshadowing eller andre aktiviteter og kontaktforløb.

Efter hjemkomst skal du maile følgende dokumenter til det Internationale Kontor på IHA, som skal bruge dem til afrapporteringen:

  1. Kopi af flybillet (f.eks. e-ticket eller faktura fra rejsebureau eller lignende).
  2. En bekræftelse fra den amerikanske eller canadiske uddannelsesinstitution på, at underviseropholdet har fundet sted (gerne e-mailkorrespondance). Vedlæg også gerne et endeligt program for opholdet.
  3. En skriftlig rapport på 1-3 sider, hvor du beskriver det faglige og personlige udbytte af opholdet og reflekterer over forskelle/ligheder i undervisningsformer, faglighed etc. i forhold til Danmark. Rapporten må gerne være formuleret som en artikel (suppleret med billeder, der illustrerer opholdet), som Styrelsen kan bruge, når de promoverer og motiverer studerende og undervisere til at tage på udvekslingsophold.

Ophold for ledere og internationale koordinatorer 

Du har som leder eller international koordinator ved IHA mulighed for at tage på et kort ophold i USA eller Canada med henblik på at finde studie- og praktikpladser eller igangsætte/udvikle mobilitetsfremmende uddannelsessamarbejde.
 
Følgende bilag skal mailes til det Internationale Kontor på IHA, som udfylder og sender ansøgningen: 
  1. Aftale med de amerikanske eller canadiske besøgssteder.
    Vedlæg dokumentation for, at den amerikanske eller canadiske institution, virksomhed, organisation eller lign. ønsker at være vært for et besøg i den angivne periode. Dokumentationen kan bestå af en kopi af en underskrevet aftale mellem jer og værten/værterne eller tilsvarende aftale indgået pr. e-mail.
  2. Kort program for opholdet. Vedlæg en kort beskrivelse af aktiviteter og besøg, der finder sted under opholdet.

Efter hjemkomst skal du maile følgende dokumenter til det Internationale Kontor på IHA, som skal bruge dem til afrapporteringen:

  1. Kopi af flybillet (f.eks. e-ticket eller faktura fra rejsebureau eller lignende).
  2. En liste over de amerikanske eller canadiske besøgssteder samt en bekræftelse fra besøgsstedet på, at besøget har fundet sted (gerne e-mailkorrespondance). Vedlæg også gerne et endeligt program for opholdet.
  3. En skriftlig rapport på 1-3 sider, som beskriver udbyttet af besøgene, herunder hvilke aftaler I har indgået. Derudover bedes du kort beskrive eventuelle udfordringer, som du er stødt på og komme med gode råd til styrelsen og andre institutioner, der vil udvikle samarbejde med amerikanske