Pervasive Computing and Electronic Lab.
Pervasive Computing er et forholdsvist nyt begreb, der dækker over ”IT i alting” dvs. det er såvel indlejrede som distribuerede systemer opbygget vha. af processorer og ofte kommunikerende i netværk enten via kabel eller vha. trådløs kommunikation.
Laboratoriet er oprettet for at styrke Ingeniørhøjskolens aktiviteter inden for udvikling af systemer med indlejret IT. Eksempler på sådanne systemer er konsumerelektronik samt industrielle apparater og systemer.
Stor spændvidde
Laboratoriets store spændvidde kan ses af de mange diplom- og specialeprojekter, der har været afviklet. Eksempler på projekter er SW applikationsframework, trådløs kommunikationsprojekter, audio- og videoprojekter, en Pal Dekoder implementeret i en BF533 processor, kommunikationssystemer til vandrør, fjernelse af støj i flykommunikation og prediktiv regulering af vindmøllers vingepitch. Laboratoriet er multidisciplinært.