Spændende at løse tekniske problemer
Uddannelser
Troels Kanstrup, 6. semester
Hvorfor læser du til maskiningeniør?
”Jeg synes, at det er spændende at løse de tekniske problemer, som man møder i hverdagen såvel som i arbejdslivet. Både helt innovative løsninger eller optimering af eksisterende produkter, der er med til at sikre et optimalt resultat. Derfor var det meget oplagt at søge ind på maskinstudiet, som er en bred uddannelse med et hav af efterfølgende jobmuligheder.”
Hvordan er studiet?
”Studiet er rigtig spændende og har en god kombination af teori og praksis. Det er vigtigt for mig at vide, at min teoretiske basisviden afspejles og kan bruges i min karriere. I min praktikperiode fik jeg lov til at afprøve noget af det, som jeg havde lært. For eksempel var jeg med til at forbedre et stort anlæg for Arla, som fik øget deres produktionskapacitet.”
01-10-2008/hs