Studiets indhold
- Diplomingeniør 3½ år
- Civilingeniør + 2 år
- Teknisk bachelor
- Forretningsingeniør
- Ph.d. studier og forskning
- Adgangskursus
- Aspirantkursus
- Suppleringskursus
- Sommerskoler
- Efteruddannelse
- Sådan søger du ind
- Til nye studerende
- Studiestart 2012
- Adgangskrav
- Studievejledning
- Bestil materiale
- Mød studerende og ingeniører

Uddannelsen som diplomingeniør i bioprocesteknologi tager 3½ år og er inddelt i 7 semestre.
I løbet af de fire første semestre får du et solidt fagligt fundament for at kunne arbejde som ingeniør. Alle fag på de første fire semestre er obligatoriske og skal sikre, at du opnår indsigt i de ingeniørfaglige grunddiscipliner med et særligt fokus på biokemi og procesteknik. Du vil udvikle dine færdigheder gennem problembaseret arbejde tæt på virkelighedens udfordringer og ofte i samarbejde med virksomheder. Centrale emner er celle- og mikrobiologi, bio- og proteinkemi, almen og teknisk kemi, procesteknik, reaktionsteknik, styring- og reguleringsteknik og matematik og statistik.
På femte semester er du i lønnet praktik hos en virksomhed. Hos virksomheden kommer du til at arbejde med ingeniørfaglige problemstillinger, og du får derved et godt indblik i praktisk ingeniørarbejde inden for bioprocesteknologi. Det er en viden, som kvalificerer dig til studiets to sidste semestre.
På sjette semester er der både obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag omfatter blandt andet procesudvikling, procesoptimering og procesdokumentation. Valgfagene giver dig mulighed for at tone din uddannelse i en retning, som er relevant for dig.
På syvende semester er der udelukkende valgfag, og du afslutter din uddannelse med et bachelorprojekt, der som regel gennemføres i samarbejde med en virksomhed og en lille gruppe af medstuderende.
Kurser og indhold af studiet
Herunder kan du læse mere om indholdet af de forskellige semestre:
» Kursusoversigt med kort beskrivelse af kursusindhold
Uddannelsens syv semestre giver dig følgende kompetencer:
- Du kan anvende den nyeste teknologi inden for procesovervågning, intelligent styring og optimering
- Du kan styre drift og optimering af industrielle processer
- Du forstår processer inden for mikrobiologi, enzymer og kemi
- Du arbejder systematisk og at kunne dokumentere din adfærd
- Du sikrer en miljørigtig og forsvarlig produktion
- Du er en god teamplayer og medspiller i udvikling af adfærd og teknologi
- Du coacher og træner driftspersonale i adfærd og teknologi
- Du sikrer at tingene går som planlagt, og løser problemet, når det ikke sker
- Du er bevidst om risiko og mulige tiltag
- Du arbejder på tværs af faggrænser i virksomheden