» Uddannelser  » Diplomingeniør 3½ år  » Sundhedsteknologi  » Studiets indhold  » Undervisning 

Undervisning

 

 

I den daglige undervisning og under det obligatoriske praktikophold lærer du at arbejde innovativt og projektorienteret og at samarbejde med andre.

 
Udover den skemalagte undervisning skal du forvente at bruge en del tid på selvstændige studier og opgaveløsning, gruppeopgaver og projektarbejde. I hvert semester anvendes kursernes teori til løsning af et praktisk semesterprojekt, som løses i mindre grupper. Du skal regne med omkring 40 timers studiearbejde per uge.
 

Studiet er erhvervsrettet, tværfagligt og anvendelsesorienteret.

Du får et godt kendskab til sundhedsvæsenet og kommunernes omsorgsafdelinger og de problemstillinger og udfordringer, patienter og personale dagligt står overfor. Du lærer at tage udgangspunkt i disse brugergruppers behov og præferencer i arbejdet med at udvikle og implementere moderne teknologiske løsninger.
 
Du vil møde undervisere med stor faglig viden og undervisningserfaring. Det kan for eksempel være ingeniører med speciale i IT og medicoteknik, og det kan være læger, biologer og sygeplejersker. 
 

 

 

09-08-2011/kimh