» Uddannelser  » Diplomingeniør 3½ år  » Elektro  » Mød studerende  » Vil udvikle nye sundhedsteknologier 

Vil udvikle nye sundhedsteknologier

 

Ida Julie Nielsen, 23 år, 4. semester

 

Ida Julie Nielsen

 

 
Hvorfor læser du til elektroingeniør?
”Da jeg var færdig med på gymnasiet, undersøgte jeg de forskellige uddannelsesmuligheder. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville være elektroingeniør, ikke mindst fordi man kan være med til at udvikle for eksempel sundhedsteknologier, som kan redde menneskeliv. Samtidig får man en god løn, ligesom man er sikker på at få arbejde, når man er færdig.”
 
Hvad synes du om studiet?
”Elektrostudiet er enormt spændende, men det er også udfordrende, fordi ens evner bliver testet til det yderste. Samtidig er der et godt socialt miljø på skolen, hvilket er et stort plus. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende og fået nye venner på skolen, ligesom vi laver masser af ting sammen uden for studiet.”
 
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
”Jeg er ret sikker på, at jeg vil arbejde med udvikling af nye sundhedsteknologier, som kan være med til at behandle forskellige sygdomme og give patienter en bedre livskvalitet. Derfor er det min plan at tage den toårige overbygning som civilingeniør i biomedicinsk teknik, hvorefter jeg regner med at blive ansat på eksempelvis et sygehus eller i en medicovirksomhed.”
 

 

26-06-2008/